Dengang jeg var lille, hentede min mor mig tidligt fra børnehaven om fredagen. Så tog vi hjem og havde ”os-tid”, og det foregik ofte i køkkenet. Mens dejen hævede eller kagen bagte læste hun højt for mig, og bagefter kunne vi så hente min søster fra dagplejen og komme hjem til nybagte boller eller kager. Det er noget af det jeg husker med størst glæde fra min barndom. Fornemmelsen af klistrede fingre i en bolledej, duften af nybagt brød, der sneg sig ud fra køkkenet og fik munden til at løbe i vand mens jeg sad op ad min mor og lyttede til en historie vi havde valgt i fællesskab (eller, det var nu nok mest mig, for jeg tvivler på at mor virkelig havde lyst til at læse Laura-bøgerne fra ende til anden flere gange i træk… ).
Tak til mor for at lade mig fedte hele køkkenet til i mel
eller æg, for ikke at være for perfektionistisk til at lade mig pynte og
udrulle, selvom det nok næppe var ens og særlig æstetisk smukt i de voksnes
øjne. Jeg føler mig meget privilegeret for at have haft en barndom, der
retrospektivt lyder som noget fra en børnebog, men det er da helt sikkert én af
årsagerne til at jeg tør kaste mig ud i madlavning og har en eller anden form
for intuitiv fornemmelse for, at hvis noget ikke helt går, som det står i
opskriften, så kan jeg improvisere.
Inden det kommer til at lyde som en eller anden festtale, vil jeg dog også påpege, at det er hendes skyld, at det nærmest er fysisk umuligt for mig at følge en opskrift til punkt og prikke. Det må være utrolig frustrerende for kogebogsforfattere at lave opskrifter til folk som mig, men på den anden side, så tror jeg også de værdsætter, at man kan lege med maden. De bedste kokke ser jo ikke deres job som kun sur pligt, men er legende og eksperimenterende, og de kan nok heller ikke følge en opskrift fuldstændig. Og det er jo heller ikke muligt at følge en opskrift ned til mindste decimal, produkter er jo forskellige, og enhver, der har kommet den angivne mængde mel i en brøddej og har stået med en klistret masse, eller endnu værre, end med nogle stenhårde boller, folk brækker tænderne på, ved hvad jeg taler om.
Inden det kommer til at lyde som en eller anden festtale, vil jeg dog også påpege, at det er hendes skyld, at det nærmest er fysisk umuligt for mig at følge en opskrift til punkt og prikke. Det må være utrolig frustrerende for kogebogsforfattere at lave opskrifter til folk som mig, men på den anden side, så tror jeg også de værdsætter, at man kan lege med maden. De bedste kokke ser jo ikke deres job som kun sur pligt, men er legende og eksperimenterende, og de kan nok heller ikke følge en opskrift fuldstændig. Og det er jo heller ikke muligt at følge en opskrift ned til mindste decimal, produkter er jo forskellige, og enhver, der har kommet den angivne mængde mel i en brøddej og har stået med en klistret masse, eller endnu værre, end med nogle stenhårde boller, folk brækker tænderne på, ved hvad jeg taler om.
Men hvorfor nu denne snak? Jo, fordi for mig er der ikke noget mere hyggeligt og hjemligt end duften af friskbagt brød. Det er jo videnskabeligt bevist at dufte påvirker os på en måde som de færreste af os tænker over, men vi kender det jo alligevel, forestil jer duften af stegt and eller grantræ? 10’er på at størstedelen af os straks ville tænke på jul.
Derfor har jeg bagt en del brød i mit liv. Forventningen er
næsten den bedste del, indtil man sætter tænderne i et nybagt, stadig lidt
lunt, stykke bagværk. Så er det ren nostalgi og dejlighed, især hvis det er
mors sesamboller. Det var altid dem, jeg ønskede mig til fødselsdag i stedet
for klassiske hvedeboller, og jeg synes stadig de er vidunderlige.
Mors sesamboller
1 kg mel
3 tsk salt
5 spsk sesamfrø
50 g gær
225 g margarine (alternativt 2 dl flydende margarine)
4½ dl lunkent vand
1 tsk sukker
æg og sesamfrø til pensling
- Mel, salt, sukker og sesamfrø blandes. Fedtstoffet smuldres heri (bruges der det flydende, kommes det i sammen med vandet)
- gæren opløses i det lunkne vand og hældes i melblandingen
- Æltes grundigt indtil dejen er smidig og blank
- lad hæve til dobbelt størrelse et lunt sted
- dejen slås ned og der formes små boller (ca. som et almindelig tomat)
- efterhæver ½ time, pensles med æg og drysses med sesamfrø
- bages i 15 minutter
- køl af og spis!
Mors sesamboller
1 kg mel
3 tsk salt
5 spsk sesamfrø
50 g gær
225 g margarine (alternativt 2 dl flydende margarine)
4½ dl lunkent vand
1 tsk sukker
æg og sesamfrø til pensling
- Mel, salt, sukker og sesamfrø blandes. Fedtstoffet smuldres heri (bruges der det flydende, kommes det i sammen med vandet)
- gæren opløses i det lunkne vand og hældes i melblandingen
- Æltes grundigt indtil dejen er smidig og blank
- lad hæve til dobbelt størrelse et lunt sted
- dejen slås ned og der formes små boller (ca. som et almindelig tomat)
- efterhæver ½ time, pensles med æg og drysses med sesamfrø
- bages i 15 minutter
- køl af og spis!
