mandag den 17. februar 2014

Citron-ingefær marmelade


Det er sjovt, hvor forskellig smag vi har. Nogen ting, som fx Vegemite, tror jeg man skal have fået ind med modermælken for at nyde, andre ting kan vi lære at lide, som fx oliven og kaffe*. Det er både noget kulturelt og selvfølgeligt noget vi har medfødt, som fx at søde ting er godt.

Det er vidst efterhånden ingen hemmelighed, at jeg er pjattet med ingefær. Det er nok det mest alsidige krydderi vi har, det kan bruges både i det søde og det salte køkken, nogen synes det er stærk, andre kan næsten ikke få nok.
Derfor blev jeg meget begejstret, da min mor sendte mig denne opskrift. Jeg mener, det er blandt verdens bedste marmelader. Kæresten synes derimod det er lidt for meget, lidt for sur, lidt for stærk.

Men så er der mere til mig.


Citroner er jo efterhånden en helårsfrugt her i landet, men vinter = citrussæson, så det er et perfekt tidspunkt at fange solens stråler i et glas og nyde et lille kick af energi og smag hver dag
Arbejdet er lidt omstændigt, især fileteringen af citronerne, og da jeg få dage før havde skåret min finger, var det også en noget smertefuld affære. Men det var det værd! Måske er der noget med, at tingene smager bedre, når man har arbejdet hårdt for dem.

*der er jeg ikke nået til endnu, oliven er derimod et hit.

Citron-ingefær marmelade
Ca. 6 glas solskin, opskriften er taget fra Dalsgaard i Skivholme
8 økologiske citroner
4 spsk. fintrevet ingefær
5 dl vand
1 brev GUL Melatin eller andet pektin
1250 g sukker

Evt. lidt citronsyre
Evt. atamon til at skylle glassene med

-Skræl det gule af citronerne og snit det i små tynde strimler. Pas på med at kun at få det gule med, det hvide bliver bittert. Kom skallen i en gryde
-Skræl ingefæren og riv den fint hen over gryden for ikke at miste noget af den gode smag
- Skær det hvide af citronerne, så der kun er frugtkød tilbage og filetter dem. Fileterne og saften kommes i gryden, hinder og evt. sten kasseres
- Tilsæt vandet og kog massen i ca. 10 minutter. (skallen skal være mør)
- Tilsæt pektinen under omrøring og bring i kog igen. Lad koge i ca. 1 minut og tilsæt herefter sukkeret. Bringes tilbage i kog
- lad koge i 1 minut, tag af varmen og smag til, syrligheden kan justeres med en smule citronsyre eller mere sukker
-Efter ca. 5 minutter skummes marmeladen for urenheder og fordeles i glas. Sørg for at røre godt rundt inden det hældes på rene, skoldede (og evt. Atamonskyllede) glas for at fordele skallen ligeligt


søndag den 9. februar 2014

Vafler med græskar

Faktum: vafler er så meget bedre end pandekager. Don’t get me wrong, jeg elsker pandekager, men der er bare et eller andet over noget, der kommer i hjertefacon

Se selv, det er da nuttet!
Og så smager de jo fantastisk.
Jeg har aldrig rigtig brugt andre opskrifter end min mors vaffelopskrift (så simpel og så lækker), men da jeg faldt over denne, var jeg jo nødt til at prøve det.
Græskar? I vafler? Og med tærte-krydderier? Det er da et weekendprojekt uden lige.
 
Kæresten er ikke særlig stor fan af græskar, med mindre det er i tærte, så når jeg har bagt mine græskar til mos, plejer jeg at fryse noget af det, for selvom jeg er glad for græskar kan jeg trods alt ikke spise et helt selv.
 
Heldigt, ikke? For så behøvede jeg ikke engang at gå uden for døren søndag morgen for at jeg kunne fremstille disse. Og de er lækre. De smager faktisk lidt af græskartærte*, og alle de varme krydderier bringer bare hyggen endnu længere ind på morgenbordet.
 
Og så lærte jeg noget nyt – Man! Kan! Fryse! Vafler! Og så varme dem på brødristeren. Det er faktisk næsten lige så godt som at lave dem frisk? Who knew? Så næste gang laver jeg en endnu større portion, så der er til fryseren. Denne gang gemte jeg nemlig kun to, bare for at se om det også virkede med de danske, noget tyndere vaffeljern.
 
Det gør det...

*det skyldes nok krydderierne
Vafler med græskar
Ca. 12 vafler (afhængig af hvilket vaffeljern man har)
Tilpasset fra opskriften på Two Peas and Their Pod.
85 g smør
125 g fuldkornsmel (jeg brugte fuldkornsspelt)
200 g hvedemel
60 g rørsukker

2 ¼ tsk. bagepulver
1 tsk.  natron
½ tsk. salt
2 tsk kanel
½ tsk tørret ingefær
1/8 tsk. revet muskatnød
1/8 tsk. knust nellike*
4 æg
480 ml kærnemælk
1 tsk. vanilje ekstrakt
245 g græskarmos (se nederst i opskriften)
-          Smørret brunes** ved at komme det i en gryde og sætte denne over medium varme. Lad smelte og brune indtil smørret får en lysebrun farve og dufter skønt. Det tager ca. 10 minutter i alt. Fjern skummet fra toppen og put det brunede smør i en skål, efterlad eventuelle brændte rester i bunden af gryden
-          Bland de tørre ingredienser i en skål, pisk dem let for at fjerne eventuelle klumper
-          I en anden skål piskes æg, kærnemælk, vaniljeekstrakt, græskarmos og det brunede smør
-          Tilsæt de tørre ingredienser under piskning og fortsæt til det er en ensartet masse. Det er en ret tyk dej, men den fordeler sig godt i vaffeljernet
-          Varm vaffeljern og bag vaflerne som normalt

*jeg har nedjusteret både muskat og nellike i forhold til den oprindelige opskrift, da jeg synes de hurtigt overtager scenen fra de andre krydderier, men det kan man jo selv bestemme

**jeg har endnu ikke forsøgt uden at brune smørret til sammenligning, men de er i hvert fald fantastiske med det brunede smør
Græskarmos:
den oprindelige opskrift indeholder ”canned solid-pack pumpkin”, hvilket på dansk bare er græskarmos på dåse. Man kan også tage et græskar (jeg brugte hokkaido)vaske det, og bage det i ovnen til det er helt blødt, tag ud og lad køle. Fjern skrællen og kernerne og mos kødet.

mandag den 3. februar 2014

Grønkålschips

Gojibær, açai, blåbær, havtorn… og grønkål?
 
Den lange række af tidligere undervurderede og, for nogle, nærmest ukendte ingredienser, der pludselig opløftes til stjernestatus er grønkål. 2013 blev året, hvor grønkål blev virkelig moderne i det store udland* og blogs og aviser brugte mange sider på denne nye superfood.
I Danmark er det knapt så ”nyt”, vi har jo brugt det i århundrede og det har derfor al den tid jeg kan huske været en jævnlig tilbagevendende ting i madlavningen. Mine forældre dyrkede det endda en overgang i vores have, men det endte med at hele naboens hus blev dækket af larver, der også syntes at grønkål var godt, så den ”succes” blev aldrig gentaget.

Grønkål er en velkommen gæst på vintermenuen. Både som den traditionelle grønlangkål men også i salater som et frisk, grønt indspark i de ellers noget grå og kedelige vintermåneder.
Noget nyt jeg er begyndt at lave i år er grønkålschips. Et ord, der måske virker en smule selvmodsigende, da chips i manges optik bør være noget med usundt og masser af olie (og måske kartofler, det er der større diskussion om) og grønkål jo er super sundt.

Men det smager godt, mega godt. Nej, man kan ikke skjule at det er kål, så jeg får næppe omvendt min lillebror, men hvis man ikke er bange for en mild kålsmag, bør man virkelig give dem en chance.

*især USA, de har endda indført en national grønkålsdag!

Grønkålschips

1 bundt grønkål, jo mere krøllet jo bedre
ca. 1 spsk olie, fx raps
salt

- grønkålen skylles grundigt og tørres helt
- riv bladene i passende stykker, afhængig af hvor store man vil have chipsene. Det vigtigste er at de er ca. lige store. Selve stænglen skal ikke bruges
- kom stykkerne i en skål, kom olien over og brug hænderne til at blande det godt indtil alle bladene er dækket af et tyndt lag olie.
- sæt stykkerne på bagepapir. Det bliver bedst, hvis man sætter dem på "toppen", altså med det krøllede nedad, så de står som små tyl-skørter
- sættes i en 17o grader varm ovn og bages i 8-12 minutter afhængig af størrelsen.
- tages ud af ovnen og drysses med salt.
Velbekomme