søndag den 30. marts 2014

Forårsfornemmelser – og en opskrift boller med nødder og tørret frugt



Så kom det endelig. Foråret. Selvom vi ikke ligefrem har haft en streng vinter, er det altid med glæde jeg noterer mig, at fuglene er begyndt at pippe i vilden sky fra klokken meget tidligt*, det er lyst når vi står op og det myldrer op af jorden med små blomster i alskens farver. Træer og buske står klar til at solen rigtig får fat, så eksploderer hele landet i et lysegrønt, saftmættet glædesskrig. Det er lige om hjørnet, det ved man bare, der er den helt specielle kriblen og krablen indeni, der kun kommer i det allertidligste forår.

Cirka samtidig får jeg lyst til en helt anden slags mad. Væk skal de tunge vinterretter, der har hjulpet os igennem vinteren, rodfrugterne synger på sidste vers og opskrifterne på gryderetter bliver sat i venteposition til efteråret atter rammer os.

Jeg kan næsten ikke vente til de nye, spæde grøntsager kommer frem, nye kartofler, asparges, salat og sommerfrugterne. Desværre må jeg vente lidt endnu, for jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at gå så meget på kompromis medmine principper at jeg køber de kunstigt fremdrevne jordbær og asparges, selvom de står nok så lokkende på hylderne i supermarkedet allerede.

Så jeg må udholde det lidt endnu, og det er jo en god undskyldning for at få brugt resterne af frossen frugt fra fryseren op, så der er klart til årets høst af rabarber, jordbær, ribs og hvad jeg ellers kan få fingrene i.

Weekendens bageprojekt var dog ikke fra fryseren, men i min optik kan man spise boller året rundt og disse er fyldt med alle mulige lækkerier og er skønne som et lille mellemmåltid eller ristede til morgenmad. Og så dufter lejligheden bare helt vidunderligt af friskbagt brød og kardemomme.

God solskinssøndag til alle

*hvilket betyder katten vækker os ca. samme tid…


Boller med nødder og tørret frugt
12 stk, inspireret af Arla

25 g smør
2,5 dl mælk
2 spsk skyr
25 g gær
1 tsk sukker
¾ tsk groft salt
150 g grahamsmel
4-500 g hvedemel
150 g tørret frugt og nødder, hakket i ca. ½x½ cm store stykker.

4 kardemommekapsler*
- Frøene fra kardemommekapslerne fjernes og knuses i en morter.
- Smørret smeltes i en gryde og mælken tilsættes. Hæld blandingen i en skål og tilsæt skyr.
- Gæren tilsættes når mælkemassen er fingerlun og røres ud heri.
- De øvrige ingredienser tilsættes(hold lidt mel tilbage) og dejen æltes grundigt og stilles til hævning et lunt sted i ca. 1½ time eller til den er hævet til dobbelt størrelse.
- Dejen hældes på et meldrysset bord og æltes godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet
- Form 12 boller, der stilles på en plade med bagepapir til efterhævning i ca. 1/2 time.
- Tænd ovnen på 180
- Pensl bollerne med æg og pynt med sukker eller græskarkerner. Bollerne bages midt i ovnen i 10-15 minutter

*Kan bruges mere eller mindre efter smag. Da kardemomme fra kapsler ofte smager af mere end det der købes stødt, synes jeg denne mængde er tilpas. Afhængig af hvor frisk ens stødte kardemomme er, kan man bruge ½ tsk stødt kardemomme.

søndag den 23. marts 2014

Ristede hasselnødder


Hvem kender ikke den der småsult, der melder sig sidst på eftermiddagen? Frokosten er blot et fjernt minde og aftensmaden er endnu ikke klar.
Forældre kender det som ulvetimen. Franskmændene forsøger at undgå netop dette med le goûter, som kan være hvad som helst, ofte lidt sødt, og det hjælper blodsukkeret og humøret til aftensmaden står på bordet.
Som en anden lille hobbit spiser jeg selv mere end 3 store måltider, ellers bliver jeg simpelthen for sulten, men selvom jeg forsøger at holde maven fuld, kan jeg godt have brug for at snacke når jeg kommer hjem og skal til at lave aftensmaden.
Og ofte får jeg lyst til slik og ikke spor fornuftige sager, der jo i realiteten ikke virker særlig godt, og jeg bliver endnu mere sulten hvis jeg fx spiser et æble*. Så jeg plejer at kombinere lidt frugt, både tørret og frisk, med nødder og det allerbedste er, hvis det er hasselnødder, der er ristede.

Hasselnødder er jo en ganske lækker spise i sig selv, men hvis man putter dem en tur i ovnen og fjerner skindet, så er man pludselig ikke i tvivl om, hvad nougat er lavet af. Det fremhæver alt det gode i de små banditter og selvom jeg også gerne bruger dem i salater mv, så er det altså som en lille snack de fleste bliver brugt.

Det er svært at give en egentlig opskrift. Jeg plejer at riste en pose ad gangen, når jeg alligevel har ovnen tændt, dog helst ikke over 180 °C, for så bliver de for hurtigt mørke. De spredes i et lag på en bageplade med bagepapir og sættes ind i ovnen. Rør i dem hver 5-10 minut. Langsomt vil skindet løsnes **, og nødderne vil blive yndigt lysebrune og skinnende.
Hold godt øje med at de ikke bliver for mørke! Hellere lade noget skind sidde tilbage end at brænde dem på.
Når de er ved at være klar, hældes de over i et rent viskestykke og får lov til at køle. Så lukkes viskestykket til en lille pose og så skal nødderne gnubbes så skindet falder af. Det er meget sandsynligt at der vil sidde rester tilbage på nogle nødder, men det betyder ikke noget.

Så skal de ristede hasselnødder bare overføres til et opbevaringsglas. Den nemmeste måde, for at undgå alt for meget af skindet følger med, er at bruge hænderne og tage dem lidt ad gangen.
Og så er det bare at guffe løs, de bør kunne holde sig et par måneder, men må indrømme jeg aldrig har dem stående så længe.

*hvilket er fuldstændig naturligt
** faktisk er det ikke helt rigtigt, det er egentlig nødden der skrumper lidt efter væsken er fordampet

søndag den 16. marts 2014

Tidskortet

Det er nu efterhånden et års tid siden jeg faldt over denne bog, men har ikke fået skrevet om den før nu.

 
tidskortet


 Jeg er pjattet med gamle bøger, og mener, at klassikkerne er klassikere af en grund. Hemingway, Dickens og Dumas står stolte side om side med Tolkien og Tolstoj på mine hylder (som dog ikke er for fine til at indeholde Harry Potter og Twilight-sagaen*). Derfor var jeg også noget spændt, da jeg fandt Tidskortet af Felix J. Palma, for det er potentielt farligt at læse bøger, der tager en kendt (og elsket) forfatter og gør ham til en fiktiv deltager i en roman.
Men det lykkes i den grad i denne bog!
H. G. Wells skrev Tidsmaskinen i 1895, og denne bog og forfatteren danner baggrunden for denne fantasy/gotiske roman i 3 dele. Bogen har sat fut i det pænere borgerskab i dronning Victorias London og alle taler om og tænker på tidsrejser- Dette er den handlekraftige forretningsmand Gilliam Murrey ikke er sen til at udnytte, og han begynder at arrangere tidsrejser til år 2000. Den første hovedperson, Andrew, er dog fuldstændig ligeglad med tidsrejser. Han var dybt forelsket i Jack the Rippers sidste offer og på grund af hjertesorg vil han nu tage sit eget liv. Uden at ødelægge noget, kan jeg godt afsløre, at selvmordet bliver forhindret og Andrew i stedet overbevist om, at han kan rejse tilbage i tiden og ændre hvad der skete den forfærdelige nat, hvor hans elskede blev dræbt.
Claire Haggerty er en frustreret skønjomfru, der overhovedet ikke vil giftes med hr. hvem som helst, hun bliver dybt forelsket i den underskønne kaptajn fra mr. Murreys fremtid (som, igen uden at løfte sløret for handlingen, ikke helt er den, han udgiver sig for, men tvært imod er en ung skuespiller fra præcis samme tid som frøkenen).
Den sidste hovedperson er mr. Wells ham selv, han vil helst være fri for al virakken omkring sin bog, bo på landet og pleje sin tuberkulose, men det kan naturligvis ikke lade sig gøre.
Historierne vikler sig ind i hinanden og bogen er en vellykket, skønsom blanding af krimi, sci-fi og historisk roman med et skvæt fantasy som krydderi. Man behøver bestemt ikke kende til den oprindelige roman for at blive hvirvlet med ind i en verden af fortid og fremtid, ulykkelig kærlighed og eventyr. Det er klart én af de bedste bøger, jeg læste sidste år. Det er ikke tung litteratur, men god, gedigen underholdning, der sætter tankerne i gang. Meget mere kan man da ikke forlange af en bog
 
*som jeg fik i gave af min svigerinde, fordi hun ved, at hvis hun giver mig en bog, så skal den nok blive læst på et eller andet tidspunkt - jeg kan ikke lade være