Græskartærte – og en lovtale for Halloween

Billedet er taget fra tivoli.dk

Er Danmark ved at blive for amerikanificeret?

Der er en tendens i tiden (Jøsses, jeg lyder jo nærmest som Mads Christensen…) til at alt amerikansk er godt, og vi ser mod USA til inspiration med mange ting. Uden at dette pludselig skal blive en politisk tale, synes jeg måske godt de kunne se lidt mod os ”socialister” i Europa (health care, anyone?) i stedet for at vi i Europa vil forsøge at komme til at ligne USA, men jeg er heller ikke bleg for at indrømme, de kan noget ”over there”.

For eksempel Halloween.

Jeg synes simpelthen det er hyggeligt*. Jeg elsker at lave græskarlygter, og any excuse for udklædningsfest og kagebagning! Og jeg er som et glad lille barn, når Tivoli åbner til deres (u)hyggelige, græskarfyldte have. Jeg synes dog det er fedt, at vi stadig har den danske udgave, så vi ikke behøver bekymre os for, om børnene får barberblade i deres æbler, eller andre forfærdelige ting.

Og til dem, der brokker sig over at det bare er importeret af rent økonomiske årsager siger jeg; og hvad så? Økonomien har brug for det, og til gengæld slipper vi for jul allerede i oktober! Og selvom jeg er en jule-kugle uden lige, så synes jeg at det er noget tidligt at jule allerede i efterårsferien. Så lad os endelig bruge Halloween som en ”undskyldning” for at skubbe julerierne en lille måned mere.

Og så kan man jo bruge nogen af alle de skønne græskar, der dukker op i butikkerne. Jeg elsker at lave græskarmos ved at bage et hokkaido-græskar indtil det er smør-mørt, mose det med lidt ingefær og chili og evt. lidt smør og mælk som til kartoffelmos og spise det som tilbehør. Desværre er Kæresten ikke helt så begejstret, men hvis jeg gider bage græskartærte, så er han glad.

Så det gør jeg. Mindst én gang om året. Så mødes vi nogle venner til en gåtur i efterårsvejret (evt. i Tivoli) eller græskarlygte-fremstilling og lun græskartærte. Det er hygge på højt plan.

*Jeg er godt klar over, at det da vidst ikke er meningen, men at det skal være uhyggeligt. Men jeg er jo dansk, og kan derfor tillade mig at lave en dansk twist på en meget amerikansk helligdag.

Græskartærte

Bund:
2 ½ dl mel
100 g smør
2 spsk sukker
1 æg, sammenpisket

- Mel og sukker blandes og smørret smuldres heri. Samles med ægget.
- dæk med film og sæt på køl i ca. 30 minutter
- rul dejen ud og læg i en smurt tærteform. Prik bunden med en gaffel og blindbag ved 180 grader i 10-15 minutter til bunden er let lysebrun

Fyld:
300 g. græskar, fx Hokkaido, skrællet og skåret i små stykker
1 tsk kanel
2 ½ dl mælk
1/4 tsk revet muskatnød
½ tsk tørret ingefær
2 æg
1 dl honning, svarende til ca. 160 g.

- Græskarstykkerne koges i ca. 15 minutter til de er helt bløde. Vandet hældes fra og græskarret pureres.
- tilsæt resten og pisk grundigt
- massen hældes i den forbagte tærtebund og det hele bages ived 180 grder i ca. 50 minutter til fyldet er stivnet
- afkøles og pyntes med flormelis, server gerne med crème fraîche

Heksedrik med ingefær og citron

Ligger med en rigtig styg forkølelse.

Typisk.

Og så sker det mærkelige, at jeg ikke kan drikke the! Jeg elsker the, tror jeg har været brite i et tidligere liv. Mine morgener skal helst starte med en kop the, hvad enten det er -30 eller + 30.

Bare ikke når jeg er syg.

Så er jeg modsat resten af verden* og kan simpelthen ikke have tanken om the i min hals. Derfor opfandt jeg ”Heksedrikken”. Ingefær kan jeg nemlig altid få ned, og nogen mener jo også, det har nærmest magiske egenskaber. Kombineret med en god portion citron, lidt honning eller hyldeblomstsaft, så løsner det i både næse og hals. Jeg tvivler helt ærligt på den målbare effekt (hej hej, naturvidenskabelige uddannelse..) men det føles bare bedre.

Og det tæller jo lige så meget

*eller i hvert fald mange kaffedrikkere i min omgangskreds, der postulerer, at the kun er til når man er syg. 

Heksedrik

ca. 10 cm stykke frisk ingefær

2 citroner

honning eller lidt sukker

hyldeblomstsaft

0,75 l kogende vand

- Ingefæren rives, sørg for at rive det over noget, der samler den skønt smagende saft op også. 

- citronerne presses ned i ingefæren

- overhældes med kogende vand, smages til med honning eller sukker og en smule hyldeblomstsaft

Duftende nudelsuppe med kylling

Dette billede har absolut intet med resten at gøre
- ud over at minde mig om, hvor smuk sommeren er...
og hvor længe der er til det er sommer igen!

Én af grundende til at efterår og vinter ikke står højt på min liste over yndlingsting er, at jeg altid bliver syg. Som oftest starter jeg med en forkølelse i september, og den slipper mig aldrig fuldstændig før foråret atter kommer til landet. Det bliver bedre ind imellem, men jeg er aldrig helt fri for lidt snot og hals-halløj. Oven i dette får jeg naturligvis den obligatoriske influenza, halsbetændelse og en ubestemmelig feber nu og da. Det gør det da svært at nyde årstiden inderligt… Jeg er heldigvis sjældent så syg jeg ikke kan arbejde osv, men det er nok til at føle mig lidt ”jamsk”*

Og så er der én ting, der kan gøre det hele bedre.

Suppe.

Den ultimative trøstemad, når man er lidt kold og træt**. Det varmer bedre end nogen anden slags mad, og hvis man har lidt øm hals, kan det glide ned uden problemer.

Jeg er et af de irriterende mennesker, der altid har hjemmelavet fond i fryseren. Vi køber oftest hele kyllinger, da vi så kan få kyllinger, der har haft et liv vi kan være bekendt, til en pris man også kan overkomme på SU. Så har vi mad til 3 dage samt et skrog til fond. Vi fryser skrogene, og når der er et par stykker (eller fondbeholdningen er på vej i bund) koger vi dem i en masse vand i et par timer med løg, porretoppe (som jeg også gemmer…), gulerødder, laurbærblade osv. Og så fryser vi det ned i passende portioner.

Jeg er helt sikker på man lige så godt kan bruge købefond, jeg har bare meget svært ved at smide noget ud, og jeg synes jeg kan smage forskel, og så betyder det ikke så meget lige at bikse sammen og lade stå og hygge sig på komfuret en søndag mens man laver alt muligt andet.

Denne opskrift er baseret på denne "Hairy Biker"-opskrift. Min guilty pleasure når jeg er lidt skidt er madprogrammer, og så ligger jeg der og bliver lidt inspireret, eller måske ikke, men så er jeg da underholdt.

Dejlig duftende, varmende helt ind i sjælen og helt sikkert sund.

Så kan efteråret bare komme an!

*Min venindes mor har lært mig dette ord, der, så vidt jeg forstår, stammer fra Kolding-egnen og er den bedste danske oversættelse til den engelske ”feeling under the weather”. Altså sådan lidt ved siden af sig selv, så man har det skidt nok til at have lidt ondt af sig selv, men ikke skidt nok til at lægge sig syg. 

**Chokolade og kager er en helt anden slags comfort food, suppe er en sjælevarmer. Chokolade en nødvendighed ; - )

Duftende nudelsuppe med kylling

Suppe:

1 liter kyllingefond

2 stilke citrongræs

6 små chili, fx birds eye (afhængig af smag)

4 kaffir lime blade

2 løg, skrællede og skåret i fine skiver

50 g frisk ingefær. skrællet og skåret i tynde skiver

3 fed hvidløg, pillet og skåret på langs

4 spsk lime juice

2 spsk thailandsk fiske sauce

Fyld til suppen:

100 g nudler - jeg brugte de helt tynde risnudler

100 g sugar snaps (ærter) eller haricots verts skåret over på midten

1 rød peber, renset og skåret i tern

majskornene fra 2 majskolber, alternativt 100 g. frosne majs

2 gulerødder, skrællet og skåret i små tern

1 bundt frisk koriander

Kyllingekødboller:

250 g kyllingefars(*)

2 forårsløg, finthakket

1 fed hvidløg, revet eller presset

1 lille chili, fintsnittet

1 spsk maizena, plus lidt ekstra

¼ tsk salt

2 spsk hakket, frisk koriander

friskkværnet sort peber

- bring fond i kog

- samtidig fjernes den indre, bløde del fra begge citrongræs stilke og lægges til side. Put de hårde, ydre blade i den nu varme fond sammen med 3 chilier snittet på langs, kaffirlime-bladene, hvidløg, ingefær og 1 af løgene. Lad småkoge i 15 minutter mens kyllingebollerne forberedes. 

- Kom alle ingredienserne i en skål og ælt eller rør dem grundigt sammen. (*)alternativt kan man tage 250 g. kyllingebryst og hakke det i blenderen sammen med forårsløg, hvidløg, koriander og chili, herefter æltes resten sammen

- kom noget maizena på en tallerken og på hænderne. Rul blandingen til ca. 20 små boller, put maizena på hænderne i mellem hver for at undgå det klistrer alt for meget

- Si fonden så citrongræs mv. tages fra. Kom de sidste løg, det fintsnittede indre fra citrongræs-stilkene, limesaft og fiske sauce i samt de resterende chili. 

- Varm langsomt op, når det småkoger tilsættes kyllingebollerne, der koges i et par minutter. 

- Tilsæt gulerødder

- Hvis man bruger risnudler, koges disse nu i en separat gryde efter instruktionerne på pakningen, ellers kommes de i suppen nu

- tilsæt de resterende grøntsager og kog under sagte varme til grøntsagerne er "al dente" og kyllingebollerne er gennemkogte. Smag til med limesaft, fiske sauce og sort peber

- serveres i skåle med et ordentligt drys frisk koriander

Æble-kanel challah-boller

Sommeren i år har været svær at sætte en finger på, når man ikke er haveejer eller landmand. Masser af solskinstimer, hvilket også kan ses på mængden af frugter der bugner på træer og buske her i sensommeren. 

Alligevel føler jeg mig en lille smule overrumplet af efterårets komme. Jeg er slet ikke klar til at slippe sommerens sol og varme, og de smukke grønne farver og blomsterflor, og jeg synes ikke jeg har nået at nyde sommeren før jeg vågnede en morgen og luften havde den der snert af efterår. Vi kender den alle – den lugter koldt (ja, det er altså en lugt!), lidt af brænderøg og brune blade. Man ved det bare, sommeren er slut og vi gik fra sensommer til efterår, uden helt at opdage det, men det er her. Og så går det hurtigt, en morgen kan man se sin ånde på morgen-lufte-turen med hunden, spindelvævene glitrer af dugdråber i den kølige morgenluft, træet foran mit køkkenvindue begynder at blive mere og mere brunt i kanterne.

Sommeren er nok min yndlingstid (eller foråret? Det er så fyldt med løfter og sprødhed), jeg elsker sommerfrugterne, grill-aftner, de lyse og lette sommerretter, man kan nippe til når det er varmt. Men næsten i samme sekund at luften får sin snirpethed, kommer der en ubærlig trang til at spise og kokkerere med efterårs-ting. Græskar, æbler, rodfrugter, simreretter, varme krydderier som kanel og muskat sniger sig ind i mine kreationer, næsten uden jeg opdager det.

En regnfuld lørdag resulterede det i disse boller. Challah er et traditionelt, flettet jødisk brød, bagt med store mængder æg. Da mine forældre jo har nogen meget produktive høns er det intet problem, og da den skønne sommer også har resulteret i æbletræer, der er ved at segne under de mange, smukke, søde og sprøde æbler var denne opskrift oplagt! Tilføjelsen af æblerne og kanelen og det at de blev bagt som små boller gav en perfekt og meget fyldig eftermiddagsmad. Jeg skar lidt ned på gæren (og olien) i forhold til den oprindelige opskrift, satte det til hævning og gik en god lang tur i skoven med min hund og min søster (hvor vi fandt kantareller, hvor heldig har man næsten lov at være!), kom hjem, bagte dem og satte os med en god kop the og de nybagte boller. De var skønne i sig selv, blot med en lille smule smør, men da vi kom lidt af den hjemmelavede brombærmarmelade på var det som at spise efteråret i en enkelt bid!

Æble-kanel challah
ca. 12-16 stk. Oprindelig opskrift kan ses på denne side

Brød:
160 ml lunkent vand
4 hele æg, stuetemperatur
3 æggeblommer*
50 ml olie
3 spsk. honning
2 tsk salt
2 tsk bagepulver
10 g gær
ca. 600 g hvedemel

Fyld:
2 store æbler, skrællede og skåret i små tern drysset med 1½ tsk. kanel

Et sammenpisket æg til pensling samt lidt kanelsukker

- rør gær og honning ud i det lune vand, tilsæt resten af ingredienserne (hold lidt af melet tilbage) og ælt grundigt
- hvis dejen er alt for klistret kan man tilsætte mere mel under æltningen, men som til alt brød er det hellere lidt for våd end lidt for tør
- lad hæve til dobbelt størrelse,ca. 2 timer under et klæde et lunt sted**
- hæld dejen på et meldrysset bord og tryk den lidt flad. Hæld de kaneldækkede æbler over og fold dejen sammen flere gange indtil æblestykkerne er nogenlunde fordelt i hele dejen
- skær dejen i 12-16 stykker og rul hvert stykke til en lang pølse, der rulles sammen til en spiral. Kom "spiralerne" i hver deres smurte muffinform
- Sæt ovnen på 180 grader (ikke varmluft) og lad den blive varm mens brøddene efterhæver i 30-40 minutter.
- pensl brøddene med et sammenpisket æg og drys med lidt kanelsukker
- Bages i 20-25 minutter til de er lysebrune og dufter skønt

*brug evt. hviderne til marengs med det samme eller frys dem til en anden gang
** hvis man har travlt kan man putte 20 g gær i og så tager det kun ca. 45 minutter 

Chocolate Chip Cookies

Stakkels blomster, 15 grader, regn
og blæst, ikke det de er blevet vant til!

Når nu sommeren har valgt at holde en (forhåbentlig) kort pause, og vejret frygteligt minder en om, at efteråret er lige om hjørnet, er det en oplagt mulighed at gemme sig i køkkenet, og hvad er mere perfekt til hygge under tæppet med en god bog og en kop the end cookies. Så små man føler det næsten er ingenting, men så fyldte med guf at man bliver helt glad.
Jeg har efterhånden afprøvet en del opskrifter, men man går aldrig helt galt i byen med Chocolate Chip Cookies, og min go-to opskrift er denne. Boghvedens let bitre, nøddeagtige smag giver en ekstra dimension til smagen og man kan lige så godt lave fuld portion med det samme - tro mig, de får hurtigt ben at gå på!

Så kan regnen og blæsten bare komme an!

Et af de bedste tricks er, at lade dejen hvile, allerhelst i et døgns tid, og gerne længere for at udvikle smagen. Jeg har rent faktisk lavet smagstest, og der er forskel. Kagerne er stadig super gode, hvis dejen kun hviler kort, men der sker et eller andet med den, når man venter. Vi kender det fra det salte køkken, hvor tid = umami, men her giver det en mere karamel-agtig smag. Hvis man fryser dejen i ruller, er det super nemt at skære dem i pæne skiver, og så kan man jo nøjes med at bruge lidt af gangen, så der er friskbagte småkager flere gange. Jeg har maksimalt haft dejen frossen i en uges tid, men jeg tror godt man kan have den liggende længere.


Chocolate Chip Cookies 
(Inspireret af Vanilla Garlic)
Ca. 50 stk*. 

280 g mel
80 g boghvedemel**
1 tsk salt
3/4 tsk bagepulver
225 smør
200 farin
160 g sukker
1 tsk vaniljeekstrakt
2 æg
300 g chokolade, hakket
200 g nødder, hakket

- Smør, sukker, farin og vanilje piskes til det bliver lyst.
- Æggene piskes i ét af gangen, pisk grundigt imellem
- Tilsæt salt og bagepulver og pisk igen.
- si melet (både boghvede og hvedemel) i massen under omrøring.
- tilsæt nødder og chokolade
- Del dejen i 2 eller 4 klumper. Rul hver klump på en let melet overflade så der bliver lavet en lille rulle i den størrelse man ønsker sine cookies i
- pak hver rulle ind i køkkenfilm eller bagepapir og kom dem i fryseren, gerne i et døgns tid.
- når de skal bages, sættes ovnen på 180, dejrullerne tages ud af fryseren, og skæres i skiver, ca. 3 mm tykke. Skiverne placeres på bagepapir med god afstand - de udvider sig en smule under bagningen.
- bages i ca. 10 minutter til de er let brune

*I modsætningen til vores amerikanske venner, foretrækker jeg faktisk, at mine cookies ikke er for store, en diameter på ca. 6 cm giver cookie nok til at blive tilfreds, men man bliver ikke træt af den. Men det kan man jo selv bestemme. 
** hvis man ikke har lyst til at bruge boghvedemel, kan det erstattes af fuldkorns hvede- eller speltmel eller bare bruge almindeligt hvedemel til det hele, men jeg synes man bør forsøge mindst én gang med boghvedemelet. 

Jordbærclafoutis

Små, velsmagende juveler

Er der noget mere sommerligt end jordbær? duften, smagen og synet af dem bringer alle barndommens sommerminder frem.
Intet slår et friskplukket, solvarmt jordbær, men når man bor inde i byen er det ikke altid det er muligt, heldigvis får butikkerne heromkring friske forsyninger dagligt, så vi kan få dækket vores behov.

I går var jeg så heldig, at min Irma havde fået lidt for mange jordbær hjem, så jeg kunne få en masse til en god pris. Vi spiste så mange vi kunne, og resten brugte jeg til denne jordbærclafoutis.
Clafoutis, tænker I måske, er det ikke normalt noget med kirsebær? og jo, det er det, og det er den ultimative mormordessert - jeg ser det lidt som deres svar på mormors rødgrød. Det er altid farligt at ændre på noget meget traditionelt, men den fungerede overraskende godt med jordbær. Bagningen bragte sødmen og syrligheden ekstra frem, og det gjorde ikke noget, at bærrene var lidt bløde inden de blev bagt. En perfekt måde at bruge de ekstra bær på.

Og så er mandler og
jordbær så gode venner

Opskriften har jeg fundet på Chocolate & Zucchini, men da vi kun er 2 i vores husholdning (og jeg ikke havde så mange bær tilbage) skalerede jeg opskriften ned, så det passede. Det er virkelig nemt at lave, og så er jeg vældig begejstret for opskrifter, der kræver så få skåle- jeg hader nemlig at vaske op!

Jordbær-clafoutis
(fra Chocolate & Zucchini)
til 2 personer

20 g smør
200 g jordbær, rensede, tørrede og skåret i halve eller kvarte
25 g mel
15 g mandler, smuttede
35 g sukker
1 tsk maizena
1 æg
60 ml mælk = 4 spsk

- Smør et 10 cm. stort ildfast fad eller 2 små ramekiner med lidt af smørret. Fordel jordbærrene i et enkelt lag
- resten af smørret smeltes
- Mel og mandler blendes til ens konsistens. Sukker, maizena og salt tilsættes og der blendes kort igen. Ægget tilsættes og dejen blendes igen. Til sidst tilsættes det smeltede smør og mælken og blend indtil en ensartet masse, meget lig pandekagedej
- Dejen hældes over jordbærrene og bages ved 180 grader i 35-40 minutter, indtil clafoutis'en er luftig og gennembagt.
- køles til stuetemperatur. Kan serveres med lidt flødeskum

Hyldeblomstmarmelade

Smukke smukke hyldeblomster

Man siger, at skønhed kommer indefra. At det ikke er udseendet, det kommer an på.

Det ved jeg nu ikke rigtigt. I hvert fald når det kommer til mad. Vi spiser med øjnene, det er der ingen tvivl om. Jeg husker stadig, da mine forældre skulle til bad taste party og maden skulle passe til. Mor farvede tarteletfyldet med lidt blå bolchefarve.

Der var stort set lige så meget tilbage efter festen som der var i starten, og mor laver godt tarteletfyld!

Det var simpelthen bare for grimt til folk kunne få sig selv til at spise det. Dem af os, der har set Bridget Jones, kan levende forestille sig det – farven lignede ret godt.

Det er jo ærgerligt, vi skal lade så meget komme an på udseendet, og jeg synes virkelig man bør give denne marmelade en chance, hvis man alligevel laver saften.

Når den nu smager vidunderligt. Så må vi bare lukke øjnene og nyde smagen, gerne på en scone til en eftermiddagshyggestund.

Den kan jo ikke gøre for, den ligner den grå-grøn-grumsede Limpopoflod. 

Hyldeblomstmarmelade

Kvas fra hyldeblomstsaft

ca. samme mængde sukker (fx 400 g kvas til 400 g sukker)

citroner (jeg brugte 4 til ovenstående mængde)

- Hak kvaset fint i en blender eller food processor. Evt. spædes op med saft fra 1-2 citroner

- vej det og kom det i en gryde med samme mængde sukker og skal og saft fra citronerne

- koges til marmeladekonsistens

- kommes på skoldede, atamonskyllede glas

Hyldeblomstsaft

Sommer på flaske - sådan kan man vidst bedst beskrive smagen af hyldeblomstsaft. Det smager fuldstændigm som om man stikker næsen i en hyldebusk (hvilket ikke kan anbefales, når man er på vej et vigtigt sted hen - man bliver helt gul. Og ja, jeg har prøvet det...) Det smager af sommer i Danmark, med løfter om skønne, varme dage og lyse, lune nætter, der kommer.

Man kan købe ganske udmærkede udgaver, og de seneste år har det været det, jeg har tyet til, da der altid har været eksamener osv. i perioden, hvor hylden blomstrer. Men i år var der tid – specialet var i hus og hunden skulle jo alligevel luftes. Så en dejlig juni-aften, bevæbnet med et net, begav jeg mig på hylde-jagt. Det var jo heldigvis ikke så svært, de står jo det samme sted hvert år, og er ikke så gode til at gemme sig, duften og de lysende hvide skærme afslører dem.

Dækket af gult støv kom jeg hjem, satte mig i aftensolen og gav mig til at ribbe skærmene for de små hvide blomster. Det tager lidt tid, men da jeg havde besluttet mig til også at skulle lave marmelade, var det klart tiden værd. Så kan man samtidig også lige fjerne de små dyr, der syntes lige så godt om de duftende klaser som jeg.

Jeg var meget spændt, da det er første gang jeg fremstiller saft uden at det skulle koges, det skulle derimod stå og trække i 3 dage, røres i dagligt og til sidst hældes på flasker. Det stiller naturligvis store krav til hygiejnen under udførelsen, og jeg har også valgt at fryse en del af flaskerne, for jeg vil ikke risikere at noget når at vokse i det, før vi får det drukket. Ikke at vi ikke gør hvad vi kan, for mums hvor er det lækkert. Det smager endnu mere intenst end købeudgaverne, og man bliver næsten helt svimmel af sommerfornemmelser.

Og i stil med min aversion mod at smide noget ud, gik kvaset*til marmelade.

*den del der er tilbage i saftposen når saften er dryppet af

Hyldeblomstsaft

Opskriften har jeg fra en veninde - hvor hun har den fra, ved jeg ikke
Giver ca. 2 liter

ca. 40 store blomsterskærme fra hyldebuske
1 kg rørsukker (man kan også bruge almindeligt hvidt sukker, men det klæder saften med de mørke toner fra rørsukkeret)
4-5 økologiske citroner, skåret i tynde skiver
2 liter vand

- blomsterne ribbes fra skærmene, evt vha. en gaffel, samtidig fjernes evt. små dyr. Skyl ikke! da smagen herved forringes
- vand og sukker bringes i kog, når sukkeret er helt opløst tages gryden af blusset og der tilsættes citron og hyldeblomster.
- køl af og sæt på køl
- røres et par gange dagligt, skal trække 3-4 dage afhængig af, hvor kraftig det smager
- når det har trukket længe nok, hældes massen gennem en saftpose eller en si med et helt rent viskestykke i lagt. Tryk ikke, men lad det dyppe ned i en ren skål. 
- saften hældes på rene, skoldede flasker, evt. skyllede med atamon. 

- Jeg kender desværre ikke holdbarheden, men hvis hygiejnen har været god burde det kunne holde en god måneds tid. Jeg valgte at fryse mine ned, da holdbarheden herved forlænges betragteligt. Husk at efterlade lidt plads i flasken til at saften kan udvide sig ved frysning

Oksekød med citron, koriander og ingefær

Koriander - en omdiskuteret lille en, men hvordan kan
man hade noget med så fine små blomster?

Nød lærer nøgen kvinde at spinde - og sulten pige at opfinde gode ting og sager.

I går orkede jeg simpelthen ikke at handle, det har været en meget travl uge - og derfor blev aftensmaden opfundet ud fra indholdet i skabe og fryser. Dette sker relativt ofte, nogle gange med stor succes, andre gange noget, der holder sulten fra døren, men ikke behøver at gentages...

Heldigvis hørte gårsdagens aftensmad til først-nævnte. Det kombinerede nogen af mine favorit-ting, ingefær, citron med den koriander, der vokser i dejligt store mængder i mine altankasser. Jeg ved godt, der er mange, der synes koriander smager af sæbe, men jeg knus-elsker den lille plante - og så er ideen om, at man kan bruge det hele, lige efter mit hjerte. De tørrede frø bidrager til citrus-smagen i retten kombineres på fineste vis med de smukke, velduftende blade, der sætter tanker igang om ture til Asien.


Mums! Retten blev også tilsat lidt grønne bønner og nogle løg for at gøre det lidt mere mættende, og så var det ellers bare at side på altanen på årets første sommeraften og guffe i sig - det er da en god måde at indvi sommeren på

Asiatisk inspireret oksekød med masser af citrus
200 g oksekød - skåret i tynde skiver
saft og skal fra 2 økologiske citroner 
6 cm frisk ingefær, revet
3 fed hvidløg. revet
2 spsk korianderfrø, knuste
2 spsk ketjap manis (sød soja-sovs. Alternativt kan man bruge en almindelig salt soja og tilsætte noget muscovado, mørkt rørsukker eller brun farin)
300 g grønne bønner
2 store løg, skåret i tynde skiver
blade fra 1 lille bundt frisk koriander (kan udelades)
salt

- Riv 2 fed hvidløg, 4 cm ingefær og citronskal i en skål. Tilsæt citronsaften, 1 spsk korianderfrø og 1 spsk. Ketjap Manis og rør rundt med en knivspids salt. Mariner oksekødet i blandingen i minimum ½ time, gerne længere.
- Varm en wok med lidt olie. Lynsteg kødet i 3 portioner, lad det ikke blive helt gennemstegt. Tag fra og gem til senere
- tilsæt de resterende korianderfrø, 1 fed hvidløg og den resterende ingefær til wokken sammen med 1 spsk ketjap manis. Steg løgene ved svag varme til de bliver bløde, lysebrune og har opsuget alt den gode smag fra krydderierne.
- steg bønnerne med til de bliver bløde
- tilsæt kødet og steg til alt er gennemvarmt og gennemstegt. Lige inden servering røres de friske korianderblade i, hvis det ønskes

- serveres med ris

Mors sesamboller

Dengang jeg var lille, hentede min mor mig tidligt fra børnehaven om fredagen. Så tog vi hjem og havde ”os-tid”, og det foregik ofte i køkkenet. Mens dejen hævede eller kagen bagte læste hun højt for mig, og bagefter kunne vi så hente min søster fra dagplejen og komme hjem til nybagte boller eller kager. Det er noget af det jeg husker med størst glæde fra min barndom. Fornemmelsen af klistrede fingre i en bolledej, duften af nybagt brød, der sneg sig ud fra køkkenet og fik munden til at løbe i vand mens jeg sad op ad min mor og lyttede til en historie vi havde valgt i fællesskab (eller, det var nu nok mest mig, for jeg tvivler på at mor virkelig havde lyst til at læse Laura-bøgerne fra ende til anden flere gange i træk… ).

Tak til mor for at lade mig fedte hele køkkenet til i mel eller æg, for ikke at være for perfektionistisk til at lade mig pynte og udrulle, selvom det nok næppe var ens og særlig æstetisk smukt i de voksnes øjne. Jeg føler mig meget privilegeret for at have haft en barndom, der retrospektivt lyder som noget fra en børnebog, men det er da helt sikkert én af årsagerne til at jeg tør kaste mig ud i madlavning og har en eller anden form for intuitiv fornemmelse for, at hvis noget ikke helt går, som det står i opskriften, så kan jeg improvisere.
Inden det kommer til at lyde som en eller anden festtale, vil jeg dog også påpege, at det er hendes skyld, at det nærmest er fysisk umuligt for mig at følge en opskrift til punkt og prikke. Det må være utrolig frustrerende for kogebogsforfattere at lave opskrifter til folk som mig, men på den anden side, så tror jeg også de værdsætter, at man kan lege med maden. De bedste kokke ser jo ikke deres job som kun sur pligt, men er legende og eksperimenterende, og de kan nok heller ikke følge en opskrift fuldstændig. Og det er jo heller ikke muligt at følge en opskrift ned til mindste decimal, produkter er jo forskellige, og enhver, der har kommet den angivne mængde mel i en brøddej og har stået med en klistret masse, eller endnu værre, end med nogle stenhårde boller, folk brækker tænderne på, ved hvad jeg taler om. 

Men hvorfor nu denne snak? Jo, fordi for mig er der ikke noget mere hyggeligt og hjemligt end duften af friskbagt brød. Det er jo videnskabeligt bevist at dufte påvirker os på en måde som de færreste af os tænker over, men vi kender det jo alligevel, forestil jer duften af stegt and eller grantræ? 10’er på at størstedelen af os straks ville tænke på jul.

Derfor har jeg bagt en del brød i mit liv. Forventningen er næsten den bedste del, indtil man sætter tænderne i et nybagt, stadig lidt lunt, stykke bagværk. Så er det ren nostalgi og dejlighed, især hvis det er mors sesamboller. Det var altid dem, jeg ønskede mig til fødselsdag i stedet for klassiske hvedeboller, og jeg synes stadig de er vidunderlige.

Mors sesamboller

1 kg mel
3 tsk salt
5 spsk sesamfrø
50 g gær
225 g margarine (alternativt 2 dl flydende margarine)
4½ dl lunkent vand
1 tsk sukker
æg og sesamfrø til pensling

- Mel, salt, sukker og sesamfrø blandes. Fedtstoffet smuldres heri (bruges der det flydende, kommes det i sammen med vandet)
- gæren opløses i det lunkne vand og hældes i melblandingen
- Æltes grundigt indtil dejen er smidig og blank
- lad hæve til dobbelt størrelse et lunt sted
- dejen slås ned og der formes små boller (ca. som et almindelig tomat)
- efterhæver ½ time, pensles med æg og drysses med sesamfrø
- bages i 15 minutter
- køl af og spis!

Citruspulver

Citrusfrugterne er mine "vintervenner", og der er altid som minimum appelsiner og citroner i huset i sæsonen.

De minder mig om, at solen findes!
selvom den har glemt at komme herop for en tid

Jeg har meget svært ved at smide ting ud, der kan bruges til noget andet, gemmer jeg skrællen fra citrusfrugterne*, når saften og kødet er brugt. De fylder bare så meget i min forholdsvis lille fryser, så da jeg faldt over denne "opskrift" på ristet citrusskal på chocolateandzucchini.com, blev jeg meget glad.

Så nu er jeg begyndt at skære den yderste del af skrællen fra (uden det hvide, det er alt for bittert) og når jeg så alligevel venter på at ovnen varmer op (eller er ved at køle af) lægger jeg strimlerne ind til tørring.
På den måde gemmer jeg al den vidunderlige smag, der er i skallen uden at tage plads op i fryseren, smart, miljøvenligt og frem for alt lækkert.
Jeg bruger det både i varme drikke og som smagsgiver i opskrifter, hvor der skal bruges citrusskal - mums.

*økologiske, naturligvis, de andre er simpelthen så fyldte med giftstoffer i skrællen, at jeg ikke vil komme dem i maden

Lemon curd

Vinteren er en hård tid at komme igennem - det er mørkt når man står op og mørkt når man får fri, og den smule dagslys der er, er ikke helhjertet men blot en lidt lysere periode på natten...

Hvis bare det altid så sådan ud om vinteren...

ikke, at jeg ikke kan sætte pris på en smuk vinterdag med sol og sne, det kan jeg i hvert fald! Jeg er bare mere en "sol-sommer-mindst 25 grader"-pige...
når det er sagt, så er der da nogle gode ting ved vinteren, hyggen, julen osv, og ikke mindst citrusfrugterne. Deres smukke farver, dejlige smag og duft sætter kulør på de mørke dage, og der er da lidt magi over en familie, der er så alsidig - sød, sur, bitter, det kan bruges som finish i både det søde og det salte køkken og spises alene.

Da jeg samtidig har et meget svagt punkt for den engelske afternoon tea* er lemon curd en oplagt måde at benytte disse skønne frugter. Jeg faldt over denne opskrift med grapefrugt, som jeg helt sikkert skal afprøve, men jeg havde altså kun citroner i køleskabet, så jeg lavede den traditionelle. Opskriften var nem at gå til, og resultatet blev utrolig lækkert - og efter min mening bedre end det man køber.

Jeg valgte at gøre den til den lidt sure side, men det er jo en smagssag og jeg er sikker på man kan tilføre mere sukker, hvis man foretrækker det. Husk også altid at rive citrusfrugterne over gryden/skålen, da der afgives en stor del af de aromatiske olier ved rivningen og det er en skam ikke at få dem med!

*det er lidt ligesom barndommens dukke-theselskaber med de små finger-sandwiches, og så er det jo endnu en undskyldning for at nyde the

Lemon Curd
1 lille glas

4 økologiske citroner
150 g sukker
55 g smør (gerne saltet) i små tern
2 hele æg, sammenpiskede *

- Citronerne vaskes og tørres. Det yderste af skallen rives på et fint rivejern og herefter presses citronerne og skal, saft, smør og sukker blandes i en skål.
- Skålen sættes over et vandbad, hvor vandet er lige under kogepunktet (det må helst ikke røre bunden af skålen) og der varmes under omrøring til smørret er smeltet og sukkeret er helt opløst. 
- Æggene tilsættes, og blandingen varmes under omrøring til den er tyk og cremet og har en temperatur på 81 grader. 
- Den varme creme hældes på glas, og opbevares i køleskabet. Den skal sætte sig i mindst 4 timer, men gerne til dagen efter

Man kan også tilsætte hakkede, ristede mandler (50-100 g) til curd'en når den er færdig for lidt ekstra knas og så selvfølgelig fordi citroner og mandler er meget gode venner. 

* da curd'en skal varmes op, kan man godt benytte friske æg, men hvis man vil være helt sikker kan man bruge pasturiserede