lørdag den 31. maj 2014
Amerikanske pandekager med ricotta og lime
Noget af det bedste ved at være færdiguddannet er, at man kan holde fri med god samvittighed - selvom der altid er et eller andet, der bør ordnes (det er hårdt at være voksen ind i mellem), er det en utrolig befrielse ikke også at have jeg ved ikke hvor mange tykke bøger og artikler liggende og råbe på opmærksomhed. Men selv som studerende har vi gjort meget ud af at holde fri i weekenden - ikke hele dagen, men mindst en morgen.
Weekendmorgener er nemligt skabt til hygge, hvad enten det er brunch med vennerne eller en stille formiddag med kæresten og avisen eller en (ikke spor studierelevant) bog.
Og til dette er disse pandekager perfekte. Mælken er erstattet af ricotta, så de små, buttede amerikanske pandekager med et hint af lime bliver ekstra fluffy og lækre. De kan spises med smør og ahornsirup the traditional way, men man kan også bruge friske bær eller som i den oprindelige opskrift lave en blåbær-sauce til.
Hvad enten man er til det ene eller det andet, er de et skønt indspark på weekend-morgenbordet, så er man klar til hvad dagen byder på.
Amerikanske pandekager med ricotta og lime
ca. 12 små pandekager
85 g hvedemel
1,5 spsk sukker
1 tsk bagepulver
et nip salt
100 g ricotta ost
2 æg
50 ml friskpresset limesaft*
skal fra 1 usprøjtet lime*
½ tsk rapsolie
- de tørre ingredienser (mel, sukker, bagepulver, salt) blandes i en skål og piskes let med et piskeris for at fjerne klumper
- resten af ingredienserne (ricotta, æg, limeskal og -saft, olie) kommes i en anden skål og piskes grundigt
- tilsæt melblandingen og vend den forsigtigt i dejen. Dette resulterer i en ret tyk dej, som kan bruges med det samme eller hvile en halv times tid på køl
- pandekagerne bages i smør på en pande, ca. 2 minutter pr side.
Jeg bruger knap ½ dl pr. pandekage
Og så skal der guffes
Etiketter:
amerikanske pandekager,
citrus,
dessert,
noget sødt
lørdag den 17. maj 2014
Hjemmelavet vaniljeekstrakt
Jeg tror efterhånden der er få mennesker i Danmark med den
mindste interesse for madlavning, der ikke har set Mette Blomsterberg og andre
dessertkokke tale om vigtigheden af at gemme vaniljestængerne og lave
vaniljesukker af dem – jeg har, (som sædvanligt, fristes jeg næsten til at
sige) lært det af min mor for længe siden, jeg husker tydeligt et patentglas i deres
gamle køkken, klistrende fuld af sukker og vaniljestænger, der afgav den mest
fantastiske duft når man åbnede det.
What’s not to like?
Vaniljeekstrakt
Hvis man finder opskrifter fra amerikanske eller engelske
sider bruger de oftere vaniljeekstrakt frem for vaniljesukkeret, og jeg har
længe bare erstattet ekstrakten med min hjemmelavede vaniljesukker, men da min
søde svigerinde forærede mig et glas med jamaicansk vaniljeekstrakt fik jeg
øjnene op for værdien af vaniljeekstrakt. Det afhænger meget af, hvad jeg skal
lave, om jeg bruger det ene eller det andet, hvis jeg gerne vil have de smukke
vaniljeprikker synlige, bruger jeg stænger, hvis det er en opskrift med en lav
mængde sukker bruger jeg ekstrakt, da dette er nemmere at dosere. Min ekstrakt
er lavet på rom, så det giver også en ekstra dimension til smagen.
Siden jeg fik brugt gaven fandt jeg ud af, hvor nemt det er
at lave selv, og da jeg bruger en del vaniljestænger i min madlavning er det et
hit at finde andre ting at bruge dem til, for min sukkerkrukke og the-bøtte er godt
fyldte.
Når ekstrakten har trukket længe nok til der er masser af
smag i, kan man ”tappe” noget ekstrakt i en lille flaske og lader stængerne
blive tilbage i moderflasken til fortsat at smagsgive til den nye portion, og
så er det bare på med en lille sløjfe et
voilà så er der den perfekte værtindegave til ens søde bage/kage-glade
venner.
Og moderflasken, den fortsætter man med at fylde de tomme,
brugte vaniljestænger i, fuldstændig som man gør med sukkeret, og man kan toppe
oveni med mere alkohol efterhånden som man får brugt af det – ren madmagi og så
følger det fuldstændig stop-spild-af-mad tankenWhat’s not to like?
Vaniljeekstrakt
4 fede vaniljestænger hvor kornene er fjernet og brugt til
andet*
1 dl rom eller vodka**
-
Skold et patentglas (mindst 2 dl stort så der er
plads til at toppe oveni), hæld vandet ud. Glasset skal ikke tørres, men have
lov til at dampe af
-
Kom stængerne, evt. i halve, i glasset og hæld
alkoholen over. Luk glasset og ryst det et par gange.
-
Sæt glasset køligt og mørkt, evt. i køleskabet,
og ryst det et par gange om ugen. Ekstrakten bliver mørkere og mørkere som
ugerne går og efter ca. 8 uger er den klar til brug og evt. første aftapning
*alternativt kan man bruge 2 friske, så skal man bare skære
dem åbne på langs inden de kommes i glasset
** selve alkoholen forsvinder ved opvarmning, men smagen fra
rom giver en dejlig ekstra dybde, der supplerer vaniljen noget så smukt
Abonner på:
Opslag (Atom)