Tidskortet

Det er nu efterhånden et års tid siden jeg faldt over denne bog, men har ikke fået skrevet om den før nu.

 

 Jeg er pjattet med gamle bøger, og mener, at klassikkerne er klassikere af en grund. Hemingway, Dickens og Dumas står stolte side om side med Tolkien og Tolstoj på mine hylder (som dog ikke er for fine til at indeholde Harry Potter og Twilight-sagaen*). Derfor var jeg også noget spændt, da jeg fandt Tidskortet af Felix J. Palma, for det er potentielt farligt at læse bøger, der tager en kendt (og elsket) forfatter og gør ham til en fiktiv deltager i en roman.

Men det lykkes i den grad i denne bog!

H. G. Wells skrev Tidsmaskinen i 1895, og denne bog og forfatteren danner baggrunden for denne fantasy/gotiske roman i 3 dele. Bogen har sat fut i det pænere borgerskab i dronning Victorias London og alle taler om og tænker på tidsrejser- Dette er den handlekraftige forretningsmand Gilliam Murrey ikke er sen til at udnytte, og han begynder at arrangere tidsrejser til år 2000. Den første hovedperson, Andrew, er dog fuldstændig ligeglad med tidsrejser. Han var dybt forelsket i Jack the Rippers sidste offer og på grund af hjertesorg vil han nu tage sit eget liv. Uden at ødelægge noget, kan jeg godt afsløre, at selvmordet bliver forhindret og Andrew i stedet overbevist om, at han kan rejse tilbage i tiden og ændre hvad der skete den forfærdelige nat, hvor hans elskede blev dræbt.

Claire Haggerty er en frustreret skønjomfru, der overhovedet ikke vil giftes med hr. hvem som helst, hun bliver dybt forelsket i den underskønne kaptajn fra mr. Murreys fremtid (som, igen uden at løfte sløret for handlingen, ikke helt er den, han udgiver sig for, men tvært imod er en ung skuespiller fra præcis samme tid som frøkenen).

Den sidste hovedperson er mr. Wells ham selv, han vil helst være fri for al virakken omkring sin bog, bo på landet og pleje sin tuberkulose, men det kan naturligvis ikke lade sig gøre.

Historierne vikler sig ind i hinanden og bogen er en vellykket, skønsom blanding af krimi, sci-fi og historisk roman med et skvæt fantasy som krydderi. Man behøver bestemt ikke kende til den oprindelige roman for at blive hvirvlet med ind i en verden af fortid og fremtid, ulykkelig kærlighed og eventyr. Det er klart én af de bedste bøger, jeg læste sidste år. Det er ikke tung litteratur, men god, gedigen underholdning, der sætter tankerne i gang. Meget mere kan man da ikke forlange af en bog

 

*som jeg fik i gave af min svigerinde, fordi hun ved, at hvis hun giver mig en bog, så skal den nok blive læst på et eller andet tidspunkt - jeg kan ikke lade være