torsdag den 30. august 2012

Rosensirup - sommer på flaske




Når sommeren går på hæld, slår mit samlergen til i stor stil. Som et andet egern begynder jeg at hamstre til vinteren af (sen)sommerens store udbud af spiselige godter - jeg sylter, henkoger og fryser alt hvad min sparsomme skabsplads kan klare.


En af mine yndlingsblomster er roser. Jeg elsker den tunge, næsten bedøvende duft, de smukke, tunge hoveder med de fløjlsbløde blade og det faktum, at de fortsætter blomstringen et godt stykke hen på efteråret.
Det kan ligeså godt blive slået fast med det samme - rosenvand, og hvad man fremstiller med dette, skiller vandende - enten hader man den meget parfumerede smag, eller også kan man næsten ikke få nok. Jeg er helt klart i den sidste kategori, og min mor og jeg har i flere sommerferier tilbragt timevis med at stå på hovedet i diverse rosenbuske og hapse bladene inden de er færdigblomstrede.

Man kan bruge alle slags roser - så længe de dufter. Jeg plejer dog altid at tilsætte vildroser, både fordi de giver en ekstra dybde i smagen og fordi de tilfører en helt vidunderlig farve til det endelige produkt.

Da min beholdning af rosengele var fyldt godt op fra sidste år, gik årets rosenhøst til rosensirup, eller sirop de rose, som det hedder i Frankrig, hvor det drikkes i stor stil med Perrier som en lækker, intens sommersmagende drink

Det er super nemt at lave, det kræver bare lidt tålmodighed. Man skal finde skønne, usprøjtede roser i fuldt flor, der står langt væk fra de store veje!
Så er det ellers bare i gang med at plukke

Vel hjemme igen skal bladene nænsomt renses og skylles - der gemmer sig ofte smådyr imellem, så vær grundig!

Så koges bladene med vand, hvilket resulterer i en uskøn klump rosenblads-snask - men det er meningen, for de har afgivet al deres farve, duft og smag til vandet, hvilket også ses, når massen sies gennem et klæde - og lad nu være med at trykke på massen for at få det sidste med, lad hellere tiden og tyngekraften gøre sit, så undgår man urenheder i det endelige produkt.

Nu har man så rosenvand - men hvis man skal indtage det, bør man tilsætte syre, da det ellers er helt utrolig bittert! Når dette er gjort, kan rosenvandet enten bruges som det er, laves til gele eller koges til sirup.

Rosensirup
ca. 200 g rosenblade
7 dl vand
Saften af 1 citron
400 g sukker (evt. lidt mere eller mindre afhængig af smag, men skær ikke for meget ned, da sukkeret har en konserverende effekt)

- rens bladene grundigt
- kog bladene med vandet, lad det koge i ca. 10 minutter
- si massen gennem et klæde, lad evt. stå natten over for at få alt med
- tilsæt citronsaften til væsken, bland med sukkeret, og kog langsomt op
- lad koge til sirup, det tager ca. en time, afhængig af, hvor tyk man ønsker den er
- hældes på skoldede flasker, evt. skyllet i Atamon eller spiritus

Et voilà, så er der sommersmag til hele vinteren

Ingen kommentarer:

Send en kommentar